|
|
|
Sommeraktiviteter Der en mange muligheder for friluftsaktiviteret i sommerhalvåret f.eks: Der er mange afmærkede vandreruter i området. I huset har vi diverse generalstabskort med indtegnede vandre- og cykelruter.
For de garvede vandrere kan vi bl.a. anbefale en 20 km's vandretur fra Spindleruv Mlyn til Elbens kilder, via Labska Bouda, og Medvedin-bjerget tilbage til Spindleruv Mlyn. Denne herlige stroppetur tog vi i 2006 og den bragte os via store skove, gennem sumpe til vandrepas i klippelandskab med vandfald, til flodens udspring og via højlandet over trægrænsen ned af bjergene til byen i dalen. Ca. 200 m. bag hytten kan man komme ind på et net af vandreruter/langrendsløjper. Her er mulighed for at gå i gennem skoven ind til Spindleruv Mlyn, eller tage en kortere 2-3km tur og vandre ned til Herlikovice og få en kold øl, inden turen går hjem igen. Det er en god ide at bruge gode vandrestøvler. Mange lignende tur-forslag kan findes på Internettet, og på turistkontoret. I sommeren 2006 var Magnus, Marit og David ude og paraglide med adventure-folkene fra "Yellow-point". Vi fløj unde optimale forhold i godt 45 min. i 3 Tandem-skærme. Turen startede med at løbe og lette ned af en af skiløjperne mod byen, hvorefter vi kredsede rundt på termik-vinde for at nå stor højde. Marit fløj med en tidligere bronzemedalje-vinder ved kvinde-VM i paraglidning. De var langt ovre i en anden dal, før de vendte tilbage til landing. Magnus satte højderekord med ca. 1800 m. Han fik overdraget styre-snorene, hvorefter han selv fløj skærmen i 5-10 min! Vi lagde alle sikkert an til landing på en opmærket græsmark, og var MEGET høje i flere dage derefter! Ligesom med vandrestier, findes der rigtigt mange opmærkede Mountainbike-ruter med varierende sværhedsgrader. Ruterne er opmærket på de detailkort, som findes i Hytten. Området er fantastisk for mountainbikere. Vi har bl.a. fulgt en sidegren til Elben "bila Labe" på en dagstur, ligesom vi har cyklet Strázneområdet tyndt. Mountainbikes kan lejes flere steder i Vrchlabi og Spindleruv Mlyn. Fiskeri Der er mulighed for fiskeri, bl.a. i Elben og de tilstødende floder. Vi har endnu ikke prøvet, men da vi selv har grund ned til Elben, skal det da prøves... Rafting på Elben og andre floder Især omkring april-maj når sneen smelter, er der rigtigt meget smeltevand, der skal ledes væk fra bjergene. Dette giver mulighed for rafting i Labe og andre floder. Om sommeren er der dog især floden Nad Nissau, ca. 10-20 km fra hytten, der anvendes til kano, kajak og gummibåds-rafting. Adventure firmaet "Yellow Point" arrangerer ture. |