|
|
|
Udleje: Hytten har 9 sovepladser, fordelt på 5 værelser. Det er egnet til 2 familier eller én stor familie. Vi har selv teenagere og voksne børn og har gode erfaringer med at være hernede samlet. Vi har også været her sammen med venner og familie med børn i alderen 2 - 12 år. Det er vores erfaring, at børn har det sjovest hernede, når de selv kan gå, simpelthen fordi bjerget er så stejlt, at man skal være lidt sikker på sine fødder for at kunne tumle rundt. Hytten er et ikke-ryger hus. Rygning skal foregå udenfor med behørigt hensyn til brandfare. Huset lejes med alt udstyr, såsom dyner og puder, bestik, og alt teknisk udstyr. El, varme og brænde er inkluderet i lejen. Vi kan tænde for varmen fra Danmark ca. 1 dag før I ankommer, men I skal selv tænde for vand og el. Når I rejser, skal I efterlade huset på en måde så andre kan overtage det. (Praktisk vejledning forefindes) Om vinteren falder der meget sne, og da huset ligget godt 150m oppe at bakken, kan det være en udfordring at lave den første sti op til huset, og få bagagen slæbt op! Vi har dog en stor slæde af et bjerg-spil, der kan bruges til at trække bagagen op til huset. Leje af huset koster 4000 DKK pr. uge i sommerhalvåret (1.april til 30.september) og 5000 DKK. pr. uge i vinterhalvåret (1.oktober til 31.marts). I uge 7, 8, 42, 52, samt i påsken, skal der betales et ekstra tillæg på 500 DKK. Hvis Du ønsker at leje huset i mindre end 5 dage, kan vi tilbyde et mindre afslag, svarende til vores mindre omkostninger til varme m.m.
Huset kan lejes ved at henvende sig til: Marit og David Nielsen-Man Stensballe Strandvej 25 8700 Horsens DK-Danmark tlf. +45 75655453 / Mobil +45 72421303 e-mail: david@nielsen-man.dk
|